Om ‘Formel 1 bag kulisserne’
Interesseret i Formel 1? Og træt af at næsten alt, hvad der skrives om Formel 1 på dansk, blot er kopieret fra udenlandske medier?
Så er ‘Formel 1 bag kulisserne’ noget for dig.
Her er ingen click-bait. Jeg skriver ikke ‘Breaking’ på gul bjælke, blot fordi jeg har modtaget en pressemeddelelse. Ambitionerne er større end at gengive pressemeddelelser eller skrive af efter andre medier.
Derfor lader jeg andre om at gengive de nyheder, du allerede har læst på udenlandske sites.
Alligevel kalder jeg ‘‘Formel 1 bag kulisserne’’ for et nyhedsbrev - fordi jeg vil sætte nyhederne i perspektiv med indsigt og baggrund. Det bliver et nyhedsbrev for alle dem, der vil vide mere om en kompliceret sport.
Min indsigt bygger på, at jeg er tilstede til løbene. At jeg snakker med de relevante personer. At jeg har arbejdet i Formel 1 i mere end 40 år. At jeg har overværet over 600 løb og opbygget et stort og solidt kildenet.
Velkommen til ‘‘Formel 1 bag kulisserne’’
